Svensk

Pearl Harbor, 7. december 1941. Vandet ligger glat som et spejl mod den røde morgenhimmel. Klokken nærmer sig syv. Flådebasis i Pearl Harbor vågner langsomt til liv. Pludselig høres en velkendt lyd. Men der er noget, der ikke stemmer. Han hører maskingeværer. Og skrig. Så forstår han. Dette er historien om en ung sømand, der oplevede alle de store slag mod Japan i Stillehavet under Anden Verdenskrig. Han så hangarskibe synke og marinesoldater storme strande. Han så angribende bombefly på himlen og ubådes torpedoer nærme sig. Han så opsvulmede og brændte kroppe flyde i havet. Han så sine kammerater dø. Hverdagen på et krigsskib er ofte langsom og en evig venten på nye ordrer, men på et øjeblik befinder man sig midt i krigen, og de 150 mænd på jagten Monaghan bliver sat på prøve til det yderste. Mange døde i kampene. Et fåtal overlevede. En af dem er svensker-amerikaneren Emery “Swede” Lundquist, og han lever stadig. Hans familie emigrerede fra Roslagen i begyndelsen af 1900-tallet, i skyggen af Første Verdenskrig. Efter en besværlig opvækst, herunder tid på et børnehjem, søgte han ind i den amerikanske flåde. Mange bøger er blevet skrevet, og film er blevet lavet om Anden Verdenskrig, men få kan fortælle, hvordan det var at være der. En af dem er Swede. Dette er hans historie.